Annemettes undren er katalysator for kunst i særklasse

Siden barndommen har Annemette Hoier været interesseret i kunst. Som datter af en formgiver- og kunstmalende mor, er maling og pensler kommet ind med modermælken, og været de foretrukne redskaber gennem en karriere på 50 år. For hun startede tidligt, og har altid været kreativ.

Op gennem sin barndom og ungdom, har det været de kreative elementer, der har trukket i den charmerende kvinder, der med krølhår og glimt i øjet, på syngende sønderjysk beretter om sin kunstneriske interesse.

Denne interesse, der har bragt hende vidt omkring i et arbejdsmarked, der tog udgangspunkt i en uddannelse som beklædningsdesigner fra Kolding Kunsthåndværkerskole – og resulterede i selvstændig virksomhed med tøjdesign og systue i Vietnam – over 14 års undervisning på DesignTeknolog-uddannelsen for sidenhen at kulminere i den længe ønskede drømmestilling: Kreatør i eget liv, i eget galleri og i eget kunstneriske univers.

Et univers af skæve eksistenser

Annemette, der har rundet de 57 år, har altså hele livet været drevet af en kreativ åre. En kreativitet, der centrerer sig om det, hun selv beskriver som ”de skæve eksistenser”:

”Jeg maler menneskeagtige væsener i en abstrakt kontekst – for vi er alle lidt skæve indeni. Det er fascinerende at betragte mennesker, og jeg undres altid over, hvordan vi er skruet sammen. Hvad er det, der gør os til dem, vi er”, spørger hun?

Fascinationen og en konstant undren over menneskets indre liv, tanker, sammensætning og udvikling er en evig katalysator for Annemettes kunst. Det er denne undren, der driver hele værket – eller alle værkerne, kan man fristes til at sige.

”Jeg er i forbindelse med min undren, meget inspireret af verdenssituationen. Der er så meget uro, stress, tankemylder og mere vil have mere. Græsset er grønnere hos naboen og hele denne jagt på … ja, hvad egentlig? Det undrer mig. Og mens andre skriver bøger om emnet, så maler jeg. Og mest abstrakt – for sådan forestiller jeg mig, at mennesker og vores hjerner ser ud, hvis jeg lige kunne kigge ind”, smiler hun.

Annemettes undren er grundlaget for en levedygtig business

At den dygtige kunstner ikke er alene om at undre sig, viser sig ved, at der er godt gang i salget af værker. Både hjemme fra galleriet, men også via udstillinger hos andre kunstgallerierne. Det viser, at kunderne gerne vil have malerier, der kan tolkes. Som de også kan undres over.

Faktisk er efterspørgslen så stor, at det er svært at følge med.

Og i denne sammenhæng er Annemette en dygtig forretningskvinde. Valget om at blive fuldtidsselvstændig kunstner, som blev taget tilbage i 2014, har givet anledning til at kombinere kreativitet med business.

”Jeg vil styre min egen tid og fordybe mig i det, jeg synes er fantastisk. Det er grunden til, at jeg er blevet selvstændig – fordi det giver mit liv værdi, at få lov at være i det univers, hvor jeg passer ind” beretter hun, og drømmer om at udvide forretningen på sigt med et større galleri og mere onlinesalg. For vækst skal der til, når man driver en forretning, men det skal være på bæredygtige principper:

”Jeg vil ikke være en fabrik. Det skal hele tiden være sjovt at være kreativ, og det skal ikke bare være et spørgsmål om at male og male og male fordi gallerierne hele tiden kan tage fra. Jeg sætter en ære i at hvert af mine værker skal have deres egen historie med sig, og at jeg kan arbejde i perioder med flow og inspiration – og have perioder med ro og frihed” understreger Annemette.

Formidling er en passion

En del af forretningen handler også om undervisning. Når Annemette Hoier ikke jonglere med pensler og eksperimenter med nye teknikker i hjemmegalleriet, så bruger hun en del uger hver år på at udleve endnu en kunstnerisk passion: Nemlig at formidle kunsten at male til andre.

Det sker på kurser, hvor aspirerende og nye kunstnere besøger det jyske for at lære nye maleteknikker og tilgange til den visuelle formidling.

Også i denne proces undrer Annemette sig:

”Mange af mine kursister starter med at ville male på en bestemt måde, fordi de er inspireret af en bestemt kunstner eller kunstretning. Men det går bare ikke. Det kan man ikke. Vil man være en autentisk og ægte kunstner, skal man følge sit hjerte. Så skal man male sit eget udtryk – og det gør jeg meget ud af at lære deltagerne på mine kurser”, fortæller hun med eftertryk i stemmen.

Men hvorfor i det hele taget bruge en masse tid på at afholde kurser, når hendes egen kreativitet bobler, og værkerne står i kø for at komme ud?

”Det er fordi jeg elsker at formidle. Jeg vil gerne udvikle mennesker som kunstnere ” siger hun med varme i stemmet og smiler stort.

En drøm om vækst og virtuelle ydelser

Passionen for at formidle, undervise og lære fra sig, viser sig i endnu en kreativ ide: At udvikle virksomheden ”HoierArt-Univers” i et online set-up. En snigende ide om online undervisning for kreative iværksættere, er ved at tage form.

”Jeg vil gerne lære andre, at de kan leve af deres kreativitet. Og her synes jeg det er så vigtigt, at de husker, at følge eget hjerte, være autentisk og glemme, hvad alle andre mener og tænker – og altid huske at tanke op på inspiration. Så mon ikke der på et tidspunkt kommer et start-up kursus for kreative” siger hun og skuer lidt ud i horisonten, som for at finde det endelige svar.

Inspirationen er international

Det her med at huske andre på, at de skal tanke op på inspiration, er også noget hun tager alvorligt på egen banehalvdel:

”Selv ynder jeg at rejse ud i verden sammen med kunstnere fra andre lande. Jeg har stor glæde af at deltage på internationale symposier, hvor vi maler, taler og lærer nyt – og jeg kan undres over så mange ting rundt omkring i verden, at jeg har inspiration med hjem til masser af værker”.

Inspirationen går i retning af udtryksformer indenfor maleri, formgivning, papir og keramiske værker, og skitserne er så småt ved at tage form. Den kreative hjerne holder sjældent fri, og kurser indenfor serigrafi er også en del af paletten.

For der er så meget at undres over – og undren er en kraftfuld katalysator, der holder Annemette i gang.  For hun drives af at fortælle den gode historie og sætte ting i perspektiv – og gerne med en stille hyldest til det uperfekte og det lidt skæve i os alle – og så kan vi undre os over, hvor det stammer fra.